top of page

Om OK Sorø

OK Sorø er en klub med et højt aktivitetsniveau, hvor der er plads til alle.

Det er vigtigt for os, at alle trives i klubben uanset om man er konkurrenceløber, motionist eller blot ønsker at være en del af et godt fællesskab.

Alle kan engagere sig i sporten og i klubarbejdet efter behov og ønsker.

Vi udviser god sportsånd og godt kammeratskab og tilstræber at have et varieret udbud af aktiviteter til alle.

OK Sorø arbejder for udvikling af sporten og klubbens medlemmer.

Det er vigtigt for os, at klubbens medlemmer uanset alder og orienteringsmæssig kunnen, udvikler sig inden for orienteringsløb.

Vi tilstræber at kort, træningsløb, tekniktræning og klubbens stævner har et højt fagligt niveau, og at der er mulighed for at komme på læringsture i et varieret terræn.

OK Sorø gør en særlig indsats for at fremme ungdomsarbejdet.

Det er vigtigt for os at der er en fremtid for orienteringssporten.

Vi gør derfor en ekstra indsats for at gøre sporten attraktiv for ungdomsløbere.

Det skal være sjovt og udfordrende for ungdommen at løbe orienteringsløb og det skal så vidt muligt sikres, at økonomi ikke er en begrænsende faktor for ungdomsløberne.

bottom of page