top of page

Nyheder

Postkort fra Læsø

Novemberfejden – o-løb på 1. klasse

Fredag d. 13. november tog vi den lange tur til Læsø for at være med i Novemberfejden.

Efter 400 km i bil og med en flad rugbrødsmad til aftensmad, var det tid til Læsøfærgens færgemenu og der blev spist op :-)

Indlogeringen fandt sted på Strandgaardens badehotel, som bød på det en o-løber kun drømmer om i sine hemmeligste fantasier. Overnatning på blødt underlag, morgenmad på hvide duge og lørdag aften en julefrokost med alt hvad man kan ønske sig inden for traditionel dansk julemad.

Aftenen blev afsluttet med landskampen mellem Sverige-Danmark, og så taler vi ikke mere om det.

Og nå ja, vi var jo taget til Læsø for at løbe orienteringsløb. Lørdag var der langdistance løb, hvor man løb parvis. Mette var dog den eneste fra Sorø gruppen, som kastede sig ud på den 14 km lange bane. Vi andre tog den korte på 8, men for et par stykker af os viste det sig, at man sagtens kan få en meget lang bane ud af 8 km. I mål var der pølser på grill, kartoffelsalat og pandekager -så kan man vist ikke forlange mere.

Søndag stod på nye udfordringer på en 5 km bane i Læsøs stærkt kuperede, men ikke særlig høje klitlandskab. Her fik vi fornøjelsen af en bane hvor man faktisk skulle være kreativ for at få stiløb :-)

Vi overvejer helt klart at gentag turen igen til næste år, hvor novemberfejden bliver til en oktober-fest.

Mange o-hilsner fra Eva, Mette, Jan, Jens og Anne

bottom of page