Om O-løb
Umiddelbart kan alle gå igang med at løbe O-løb. Efterhånden som man får mod på konkurrencer melder der sig spørgsmål, som ikke lader sig besvare i korthed. På denne side har vi samlet små hæfter, pjecer og andet der kan være med til besvare de spørgsmål du måtte have.
Postbeskrivelser
På et orienteringkort er det almindeligt at at alle poster er beskrevet med såkalte postbeskrivelser. De siger noget om postens nummer, postens placering, om der er væske ved posten eller om der er en samaritter ved posten. Postbeskrivelserne består udelukkende af et sæt internationale symboler. Det er ikke nødvendigt at kende alle symbolerne for at løbe et O-løb, men man vil hurtigt opdage at de er en god hjælp i skoven.
Reglement
Hvordan er reglerne for Danmarksturneringen? Hvordan skal et DM afvikles? Hvad er dommerens opgave til et stævne? Hvordan klassificeres stævner? Hvad er forskellen på indbydelse og instruktion? Hvordan skal resultater formidles? Hvem har startret til DM? I hvilke dicipliner holdes der DM? Hvilke kortmålestok bruges der i de forskellige klasser?
Alt dette og meget mere kan du få svat på i Reglementet.
Værd at vide - Som deltager
Dansk Orienteringsforbund har udgivet hæftet "Værd at vide som deltager". Hæfte henvender sig til alle o-løbere, og gør læseren bekendt med begreber som klasseindeling ved konkurrencer, startbokse, skovlukning, Danmarksturneringen, skovkort, sprintkort , tidstagning og meget mere.
Kortnormen
Det internationale Orienteringsforbund, har blandt andet til opgave at vedligeholde kortnormen. Kortnormen er et forsøg på at ensarte måden vi tegner orienteringskort på.
Fordelen er åbenbar - hvis man kender kortnormen, kan man løbe orienteringsløb i hele verden. En 2 meter høj sten, ser ens ud på et kort fra Sverige og på et kort fra Australien. En hurtig oversigt over kortnormen kan ses her.
Der er små forskelle på om kortet skal bruges til MTB orientering, alm. orientering eller sprint-orientering - se de forskellige normer her.