Historie
Orienteringsklubben i Sorø blev stiftet i 1969. Klubben er medlem af Dansk Orienteringsforbund (DOF) under Dansk idrætsforbund (DIF).
Orienteringssporten kom til Sorø med en tilflytter, der hed Wolmer Blond, i 1957. Klubben startede som en sektion under Sorø Roklub, fordi det var en populær vintersport blandt roerne. Omkring 1967 voksede interessen for sporten kraftigt. Det var også det år Flemming Olsen fra Sorø vandt sit første DM.
Orienteringssektionen blev næsten lige så stor som roklubben, og d. 13 januar blev der afholdt stiftende generalforsamling på Stansefabrikken på Frederiksberg. Klubben var sidst i 60'erne en af de stærkeste i Danmark. Klubben havde medlemmer fra hele Sjælland. Klubben vandt bl.a. DM 3 år i træk i herreklassen for 19-20 årige ved Flemming Olsen og Ole Stig Petersen.
Men allerede fra 1940 blev der løbet orienteringsløb i Sorø. Det foregik i Sorø Akademis Terrænsportsforening. I denne forening dystede man i skydning og orienteringsløb. Der blev bl.a. holdt konkurrencer mod skolen i Herlufsholm. Forening bestod mest af drenge og mottoet var "tjen og værn". Foreningen havde en øvelsesbane i Bromme Plantage, hvor man skød og løb i grupper på 4-5 personer.