Løbetræning om torsdage - kom og løb med!
OK Sorøs løbehold træner hver torsdag kl. 18.00 fra Skolevej. Vores løbetræner Rasmus Stampe Hjorth
udarbejder hver uge et løbeprogram, som man kan vælge at følge - dvs. man kan selvtræne de andre dage.
Vi er ca. 8-10 løbere, der kommer til løbetræning om torsdagen, men vil rigtig gerne have flere med. Giv det en overvejelse. Du får mere tid med klubbens medlemmer og du bliver hurtigere i skoven. Det sidste giver altid lidt mere respekt på stævnepladsen, hvilket er værd at tage med i posen af oplevelser.
Alle der kan løbe 8-10 km kan være med. Ingen bliver ladt i stikken og vi vender om og samler op. Det meste af vores træning foregår i samlet flok. Træningen bygger på at hovedparten af løbentræningen foregår i roligt tempo, og der er så tempopas, hvor farten er høj. Det gør, at man sjældent har ondt i kroppen efter træning, og det minimerer risikoen for skader. Det er sjovt om torsdagen og alle på holdet kommer langsomt men støt i bedre form.
Kom og løb med!
Comments