top of page

Nyheder

Til aktive og øvede dame- og pigeløbere i OK Sorø


I december mødte 5 friske kvinder op til teknik træning i Kongskilde, hvor vi øvede os i at læse bakker, slugter og andre kurvedetaljer på o-kort, hvor der kun var kurvebilledet at læse. Det gav mange aha oplevelser for de fremmødte.

Næste træning er lørdag d. 23. januar kl. 10, hvor vi mødes i klubhuset, løber til Feldskoven og øver kompaskurser på o-kort, hvor der ligeledes er fjernet stibillede, grøfter/moser og tætheder.

Feldskoven er ikke ret stor, så du får mulighed for i en tryg ramme at kaste dig ud i at stole på dit kompas.

Du skal kunne gennemføre en svær bane for at deltage i træningen.

Efter træningen løber vi sammen tilbage til klubhuset, hvor vi over en rugbrødsmad evaluerer træningen.

Den 3. træning er hele weekenden d. 26-28. februar, hvor vi i fælles flok drager til Husby klitplantage og øver både kurve - og kompasteknik. Også her skal du kunne gennemføre en svær bane for at deltage i træningen.

Vi overnatter i Mettes sommerhus, der ligger i den nordlige ende af skoven.

Der er egenbetaling til turen, så vi deles om transportudgifterne og maden.

Turen skulle gerne gøre os skarpe og klar til den kommende sæson, så vi tænker, at en blanding af svær o-træning, hygge, spil og god mad må være den rette kombination for at kick-starte 2016 :-)

Håber I har lyst til at være med.

Tilmelding til træning d. 23. januar senest d. 19. januar.

Tilmelding til træningsweekenden d. 26-28. februar senest d. 10. februar.

O-hilsner fra

Mette, Emma og Anne.

bottom of page