Hold formen og teknikken vedlige til vinter: Kom med til Vintertræning (VTR) - Første VTR den 1. november
Er du klar til at holde løbeskoene igang henover vinteren, få frisk luft og opleve de smukkeste midt- og sydsjællandske skove? Så kom med til sæsonens Vintertræningsløb (VTR) sammen med løbere fra Syd- og Vestsjællands orienteringsklubber.
Vintertræningsløbene er den oplagte mulighed for både nybegyndere, børnefamilier, og erfarne løbere for at holde konditionen og teknik skarp i vinterhalvåret.
Hvad kan du glæde dig til?
En serie af 12 spændende løb i forskellige skove, som kulminerer i et brag af et afslutningsløb i marts.
Baner til ALLE niveauer – Begynder Grøn (2–3 km), Let Hvid (3,5-4,5 km), Gul Mellem (3,5-4,5 km), Svær Sort (3-8,5 km - afhængig af distancevalg)
Fleksibel start: Du møder blot op om søndagen mellem kl. 10.00 og 11.00, vælger den bane, der passer dig, og kaster dig ud i skoven. Indskrivning fra kl. 09.45.
Uformelt og socialt: Ingen tilmelding er nødvendig på forhånd. Er du ny, står klubbernes erfarne medlemmer altid klar ved startstederne med gode råd og hjælp.
Konkurrence: Vintertræningen omfatter en gennemgående konkurrence, hvor løberne vinder point efter placering. Det kræver deltagelse i mindst fem VTR løb for at kunne deltage i afslutningsløbet for at opnå en samlet placering.
Hvad koster det?
Det er billigt og enkelt at deltage:
Voksne: 40 kr. pr. løb
Børn og unge (under 16 år): 20 kr. pr. løb (Betales kontant eller via MobilePay ved mødestedet).
Kørsel?
Har du brug for et lift, så kan man altid spørge på Facebook OK Sorø O-snak - om orienteringsløb i Sorø
OK Sorøs egne VTR-løb i 2026-27 sæsonen
januar 2027 - skov følger
14. marts 2027 - Sorø Sønderskov N (Afslutningsløb)
Mere information?
Læs mere om VTR - Vintertræningsløb 2026-27 og konkurrencen her.





Kommentarer