top of page

Nyheder

Prøv orienteringsløb i sommerferien – alle er velkomne!

Orienteringsklubben Sorø inviterer alle interesserede til at prøve orienteringsløb i sommerferien. Tag din familie eller venner med, og vær aktiv i skoven. Alle kan være med, uanset erfaring og fysisk form.


Vi afholder åbne træninger på seks tirsdage. Der er forskellige baner hver gang, så hvis man har lyst til at prøve det flere gange så er der mulighed for at blive udfordret hver gang.


Børn under 9 år skal ledsages af en voksen.


I orienteringsløb bruger vi kort og kompas til at finde poster i skoven.


På dagen møder du en erfaren instruktør fra klubben, som instruerer dig i brug af kort og kompas. Det er muligt at løbe sammen med familie og venner. Vigtigst er, at du har det sjovt på dagen.


Der er baner til alle. Lette baner til de nye til orienteringsløb og mellemsvære baner til dem, som har prøvet at orientere før.


Baner:

· Begynderbane på 800 meter, 8 poster

· Let bane 2 km, 12 poster

· Lang let 3,3 km, 17 poster

· Mellemsvær 3,3 km, 13 poster

· Lang mellemsvær 4,4 km, 13 poster

· De mellemsvære baner fås uden stier.


Vi anbefaler at man på dagen har sportssko eller løbesko på samt lange sportsbukser eller tights.


Medbring eventuelt drikkedunk.


Har du interesse i at høre mere om klubben, så er du meget velkommen til at spørge instruktøren. Men du kan også læse mere om os på OKSORØ.dk


På tirsdage den 27/6, 4/7 og 11/7 mødes vi på Skolevej!


Sted: Skolevej, 4180 Sorø – vi mødes på sportspladsen, som du finder for enden af stien, som er markeret med en postskærm (hvid/orange).


Tidspunkt: Kl. 16.00-17.45


Parkering: Skolevej


På tirsdage den 18/7, 25/7 og 1/8 mødes vi på Grønningen!


Sted: Grønningens parkeringsplads, Fægangen, 4180 Sorø


Tidspunkt: Kl. 16.00-17.45


Parkering: Grønningens parkeringsplads



Vi ses forhåbentligt.



/Orienteringsklubben Sorø




bottom of page